Marlene Westergaard har designet et armbånd i samarbejde med Børn unge & sorg. Armbåndet, skal hjælpe børn som har mistet en forælder eller søskende inden de fyldte 28 år.

 

Mange børn og unge i Danmark lærer døden at kende alt for tidligt i livet. Hvert år mister 7000 børn og unge en mor, far, søster eller bror og 130.000 børn og unge oplever, at en mor, far, søster eller bror får en alvorlig sygdom. Næsten 80.000 børn og unge i Danmark har oplevet at miste en forælder eller søskende inden de fyldte 28 år.

” Efter jeg blev enke for 3 år siden og blevet alene med mine to små børn, gik jeg ned med depression og fik angst for, at skulle stå alene med hele ansvaret. Jeg rystede og havde det virkelig dårligt over, at jeg ikke kunne overskue mine børns sorg. Det var en svær og hård kamp at komme igennem hverdagen og jeg følte mig forfærdelig ensom hele processen.

Heldigvis fik min søn Willads en plads hos Børn, Unge &amp Sorg. De hjalp min søn med at håndtere sin sorg, men de støttede også mig i min sorgproces, hvilket gav mig det ekstra skub fremad jeg så inderligt manglede”

”Min søn var 5 år da han mistede sin far var i stor sorg og jeg havde svært ved, at håndtere hans sorg. Efter et halvt års ventetid fik han en plads hos en psykolog. Det var en stor hjælp for os begge, han synes det var rart at han kunne åbne sig for en anden person end mig. Den dag i dag, har vi lært at leve med sorgen, vi tænker tilbage på ham med gode minder men vi har lært at være en familie på tre.” fortæller Marlene Westergaard.

                                                    

Vi håber du vil være med til at støtte børn unge & sorg
Armbåndet koster 249 kr. og alt overskuet går direkte til Håbets Aktie og Børn, Unge & Sorg. Armbåndende kan købes i guldbelagt sølv. Armbåndet har 4 farver med halvæselden – Blå (aventurine), rød ( Garnet), lyserød (Chinese rhodonit) og grøn (malachite).  Den blå er er et symbol for drengene, den røde er for kærlighed, den lyserøde er for pigerne og den grønne er for håber, samt sølv perler forgyldt med 14 karat guld, som er sat på en fin sort nylonsnor som symbolisere sorgen.

De indsamlede midler går til at forkorte ventetiden for børn og unge, som får tilværelsen ødelagt af sorg. Vi har i 2017 oplevet en stor stigning – 20 pct. – i antallet af henvendelser til os. Og netop nu har vi mere end 200 børn og unge på venteliste. 
I Håbets Aktie-kampagnen forsøger vi at give en meget stærk stemme til dem, det hele drejer sig om; nemlig børn og unge selv – men også voksne, der selv har mistet tidligt i livet om som kan fortælle om sorgens konsekvenser.

 Børn, Unge & Sorg er Danmarks førende indenfor professionel sorgbehandling. Organisationen har gennem næsten 20 år tilbudt gratis hjælp til pårørende og efterladte børn og unge. Børn, Unge & Sorg har I 2016 modtaget Kronprinsparrets Sociale Pris for organisationens banebrydende arbejde og har i 2017 etableret Det Nationale Sorgcenter for at styrke organisationens videns- og forskningsarbejde.

Børn, Unge & Sorg støtter og hjælper årligt omkring 2.000 pårørende og efterladte børn og unge. Vi er Danmarks eneste gratis og specialiserede sorgbehandlingstilbud til børn og unge med svære sorgreaktioner.

”Vi kan ikke forebygge eller fjerne sorg. Sorg er kærlighedens pris. Men for mange børn og unge bliver prisen for stor. Børn, Unge & Sorg er et sikkerhedsnet for børn, unge og familier når lynet slår ned. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for, at hele Danmark har en aktie med i det, hvis vi skal forhindre at flere børn og unge står alene, når det værst tænkelige sker”. Det siger Søren Bregendal, der er kampagneansvarlig i Børn, Unge & Sorg.